tirsdag den 26. august 2014

Wanna Be Pariserbøf...


Elsker pariserbøf, men nogen gange har man bare ikke alle ingredienser hjemme, og nogen gange gider man bare ikke ud i regnen...

Så her til aften blev det Pariserbøf a la my style, og den smagte helt forrygende!




Jeg har brugt:


Hakket oksekød 3-7%
Parmesan & Basilikum salt
Hvidløgspeber m/urter
Friske rå rødbeder
Rå løg i tern
Kapers
Frisk hakket persille
10g. krydderurtesmør

Start med at kog rødbederne møre.
Steg bøffen på panden uden fedtstof.
(Har købt en af de specielle keramik stegepander, hvor fedtstof vitterligt ER overflødigt)
Skær løg, asier og syltede løg i tern.

Steg bøffen, og krydr med salt & peber.
Drys rå løg, asier, syltede løg og kapers over bøffen.
Smut rødbederne og skær dem i kvarte på langs.
Fordel lidt krydderurtesmør over rødbederne.
Drys med lidt friskhakket persille.

Igen er der sparet på kulhydrat, så det sædvanlige smørstegte brød er fjernet - og med de kogte rødbeder som tilbehør, så var der ingen, der savnede brødet.

Jeg serverede min absolut yndlings sennep til.



Er du til sennep, og har du endnu ikke smagt den nye sennep med trøfler fra Nicolas Vahé, så skynd dig ned til den nærmeste forhandler - og det kan kun gå for langsomt!

Jeg køber mine Nicolas Vahé produkter hos Frøken Blåbær, som nu har flyttet sin butik til Storegade 39 i Augustenborg. 
Frøken Blåbær er bestemt et besøg værd, og du vil helt sikkert blive fristet af Anne's lækre udvalg!



mandag den 25. august 2014

Homemade asier...


Jeg elsker alt, der er syltet...
Min ex. svigermor syltede asier, som var så gode, jeg havde lyst til at drikke lagen... Lyst til! Gjorde det ikke ;)

Efter jeg er flyttet tilbage til det Sønderjyske, har jeg tit tænkt, at jeg skulle prøve at sylte selv. Og det blev så forleden, da jeg kørte forbi min yndlings gårdbutik, og de havde et stort skilt stående ved vejen, hvor der stod "Asier".



2 stk. fine asier
Salt
2 bakker små sylteløg
1 bundt dildkroner
1 pose syltekrydderier
1 stk. frisk skrællet peberrod
2l. eddike
250g. sukker
Flydende sødemiddel
Lidt atamon til at skylle glassene med


Asierne skrælles, halveres og drysses med salt.
Inden de drysses med salt, skal du lige smage på dem.
Er de bitre, så skal de kasseres.
Mine stod og trak natten over.
Næste dag skyllede jeg dem godt, inden de blev skåret i strimler.
Smag på dem - er må ikke være for salte.

Eddike og sukker koges op, mens de små løg pilles.
Kog løg sammen med et par skiver peberrod, dildkroner, syltekrydderi og smag til med flydende sød.

Opbevaringsglassene skoldes i kogende vand, og skylles i atamon.
Asiestrimler fyldes i glassene, løg og lage hældes over. Sørg for at der er en dildkrone i hvert glas.

Der var små mini chili i min syltekrydderier. Dem fjernede jeg inden jeg hældte lagen over, da jeg ikke er til den der brændende chilismag i asier. 









Eddikelagen koges:





Glassene står til køling før de lukkes helt:




Så er det bare at vente....
Jeg håber, de smager lige så godt, som de ser ud!





søndag den 24. august 2014

Blomkålssuppe...


Forleden var jeg forbi min yndlings gårdbutik.
Og som sædvanlig blev jeg fristet over evne, og fik købt alt for meget med hjem.... Det resulterede i et lille blomkålshoved, der var blevet en anelse træt i buketterne, så tænkte det ville være oplagt, at lave suppe her i regnvejret.



Jeg brugte:

1 lille blomkålshoved
1 løg
En rest kyllingefond fra fryseren
1,5 spsk. hvidløgs smøreost
1 stor håndfuld friskekrydderurter fra køkkenhaven
(persille, basilikum & purløg)
120g. røget mørbrad
Min yndlings salt - parmesan & basilikum fra Nicolas Vahé & hvidløgspeber med krydderurter


Blomkål skæres i mindre buketter. 
Løget i kvarte. 
Koges møre i kyllingefond. 
Røget mørbrad skæres i tern,
og svitses på panden uden fedtstof
Blomkål og løg blendes. Hæld evt. lidt af fonden fra, så suppen ikke bliver for tynd. Smag til med salt & peber.
De friske krydderurter hakkes og kommes på suppen sammen med mørbrad tern.

Nu holder jeg lidt igen med kulhydrat, så jeg spiste suppen uden brød. Men tænkte den ville bestemt ikke være blevet ringere af, at der blev serveret et par hjemmelavede rugbrødschips til...



Sunday Cosiness...


Har altid elsket de stille morgener, hvor den eneste lyd udenfor er fuglenes kvidren og en enkelt bil, der kører forbi af og til...





På spisebordet har jeg pt. en sort kvadratisk bakke, som jeg har fyldt med alle mulige stager i forskellige højder, bloklys og fyrfadsstager - det giver den varmeste hyggebelysning.




Igår havde jeg middagsgæster til tapas, og der var lidt hjemmelavede rugbrødschips tilovers. Dem elsker jeg bare! 

Så morgenmaden idag bestod i bedste "Stop spild af mad stil" af rester :) 

Hjemmelavet rugbrødschips
Lidt sprøde radiser
Mild & cremet gedeost
og den mest fantastiske marmelade, jeg har smagt længe!


Lækker kaffe fra Nespresso i kruset, masser af hygge-lys og så bare en stille morgen i selskab med Lars Kjædegaards "Den sidste dommer"... Tæt på at være den perfekte morgen :)

Billedet er lånt fra nettet


Læste en anmeldelse hvor der stod, at hans krimier om betjentene Hvid & Belling er på niveau med Jussi Adler-Olsen, og det må jeg give anmelderen ret i, selv om jeg var en anelse kritisk.

Så er du til krimi'er, så kan Lars Kjædegaard absolut anbefales. "Den sidste dommer" er andet bind i serien om Hvid & Belling.





fredag den 22. august 2014

Kanel-havregrød...


Sund & mættende morgenmad:





30g. havregryn
2 dl. vand
1½ tsk. kanel blandet med 1 tsk. birkessød
100g. friske blåbær

Kog havregryn og vand til grød. Kanel og birkessød røres i.
Toppes med friske blåbær, og serveres straks.

Drak min yndlings Nespresso kaffe til:



Dejlig dag til alle :)



torsdag den 21. august 2014

Kotelet m/bulgur & peberfrugt...


Aftensmad:



Kotelet m/skaft (fordi de er saftige og smager af mere)
Bulgur kogt i lidt hønsebouillon
1 rød, 1 gul & 1 grøn peberfrugt i strimler steges på panden sammen med et lille løg i ringe. Smagt til med parmesan- & basilikum salt fra Nicolas Vahé og hvidløgspeber.






Hurtigt, nemt og sund hverdagsmad :)


søndag den 17. august 2014

Dansk sommer...


Elsker bare naturen hernede!
Savnede den aldrig i København, men nu hvor jeg færdes i den dagligt, er det gået op for mig, hvor meget det betyder for mig at bo "på landet"...

Forleden cyklede vi 16 km. og der var bare så mange "kodac moments".






Nysgerrig jersey ko kiggede ud på os:





Jeg elsker jersey køer, så blev nød til at cykle tæt på og de var bare så søde og tillidsfulde, så jeg kunne ae dem forsigtigt på hovedet.






Brombær...


Da min søs og jeg var børn, var vi altid ude at plukke brombær om sommeren. Ved ikke om det er en Sønderjysk tradition, men hernede får man meget ofte brombærmarmelade til æbleskiver i julen - begge dele naturligvis hjemmelavet ;)

Så efter jeg er flyttet herned igen, har vi gentoptaget traditionen, så hyggeligt! Undervejs på cykelturen stødte vi også på en masse hasselnødder, så de kom også ned i skålen...










Så morgenmaden dagen efter blev skyr med friske sommerbær:






Love it <3




lørdag den 16. august 2014

Sommer er lig med grill...


Noget af det bedste ved sommeren er de hyggelige aftener, hvor man sidder udenfor og griller, og når det bliver mørkt tænder masser af små lanterner i gårdhaven.

Salater er lækre, men nogen gange er det bare dejligt, at kunne tilberede hele måltiden på grillen eller næsten det hele.

Her er det grillet kotelet med skaft serveret med grillet aubergine, peberfrugt & champignon. Da jeg går ind for Stop spild af mad, kom jeg et par kartofler på spid (husk at træspid skal trække i vand i 20-30 min. før de kommes på grill, ellers går der ild i dem), penslede dem med lidt rapsolie rørt med lidt røget paprika fra Mill & Motar. Elsker deres dekorative små beholdere.





Jeg glemte at tage billede af tzatikkien, så dette billede er lånt fra nettet. Jeg kommer aldrig selv olivenolie ovenpå, men synes dette pic så super indbydende ud :)







torsdag den 14. august 2014

Formland...


I dag er jeg på Formland messen i Herning, så blot en hurtig morgenhilsen med ønsket om en god dag til alle :)




Jeg elsker dahlia! Men desværre tiltrækker de dræbersnegle, så jeg har kun denne ene i år. Den er plantet i en høj krukke, og står i gårdhaven, som er flisebelagt. Så er det hurtigt at se, hvis der er sneglespor på fliserne.


onsdag den 13. august 2014

Taverna Rhodos...


Udvalget af restauranter og caféer hernede i det Sønderjyske er jo ikke helt så stort som i København city. Men en af mine favorit restauranter er Taverna Rhodos i Handewitt. Som det fremgår af navnet er det det græske køkken og her går kvalitet, service og pris op i en højere enhed. 

Vi har været der en del gange, og ofte får jeg deres super lækre lamme tallerken m/koteletter, filet & mørbrad, tomatris, pommes, tzatiki og krautsalat. Den koster 17,50 € - hvilket svarer til 132,- kr. og det er bestemt pengene værd.

Jeg vil gerne fremhæve, at lammet altid er stegt perfekt og det selv om koteletter, filet og mørbrad jo ikke skal have lige meget på grillen. Desuden er deres serveringer ALTID ens - ikke noget med, at det afhænger af hvilken kok der er på arbejde, eller hvad humør han er i - de er ALTID fuldstændig snorlige efter bogen :)




Det super lækre møre lammekød kommer slet ikke til sin ret på billedet her desværre - men jeg har sikkert været så ivrig efter at spise, at jeg mit fokus var et helt andet sted... ;)


Sommer...


Sidste år købte jeg alverdens frø, og havde mini drivhuse stående nærmest lagvis rundt i huset. Man er jo nød til at gøre sine egne erfaringer, når man pludselig bliver haveejer ;)

Én af de mange frøposer jeg såede var Moskus Katost - og jeg er helt vild med de smukke lyserøde blomster, men bedøm selv:





Den er vokset helt vildt, og stod så fint sammen med duftende lavendel.




Den er rigtig velegnet til buketter, og følte næsten at det var som med ærteblomster; jo flere du plukker, jo flere blomster sætter de.


Det sidste billede er fra min Søsters have, hvor sommerfuglebusken har været fyldt med smukke sommerfugle.




Man kan da næsten ikke blive andet end glad, når man er omgivet af smukke blomster som disse :)



tirsdag den 12. august 2014

Sommer mad...


Elsker sommeren, når frugt og grønt er sprøde, lækre og fulde af smag. Tit bliver det grønne hovedingredienserne og kødet så tilbehør.

Her salat af solmodne tomater, friske løg, agurk fra en bekendts drivhus, avokado krydret med lidt purløg, citronsaft & hvidløgspeber. Tog lidt feta og smuldret over som det salte indslag, og ikke mindst det visuelle.

Den revne gris blev serveret ovenpå sammen med en dejlig cremet tzatiki.





Close up - fordi jeg synes farverne er så lækre...









Restaurant Bella Italia...


Sidste sommer fik jeg en besked på Facebook fra en gammel veninde fra folkeskolen. Hun bor i Spanien på 17. år, men er jævnligt i DK og besøge familien. Hun spurgte, om vi (vi var fire piger, der holdt sammen i folkeskolen) havde lyst til at mødes.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var lidt skeptisk - vi havde alle lidt sporadisk kontakt lige efter folkeskolen, men så ebbede det ud - og det havde jeg det egentligt fint med.

Jeg lod mig overtale, og vi havde den hyggeligste aften! Og siden har vi alle fire mødtes, når hun har været i DK, og det har bare været super hyggeligt hver eneste gang.

Sidste måned mødtes vi så igen, og spiste en super lækker middag på én af mine yndlings restauranter i Sønderborg; Bella Italia. Her er maden super lækker, omgivelserne hyggelige og personalet hurtige og imødekommende. 

Vi startede med et glas cava, og så kom der lækkert lunt brød på bordet sammen med en krydret olivenolie.



Måske er det fordi, jeg så sjældent spiser hvidt brød efterhånden, men det smagte bare super lækkert. Luftigt og alligevel lidt sejt.

Jeg fik pludselig lyst til bøffelmælks mozzarella, så jeg bestilte insalata Caprese til 96,- kr. til forret. 



Helt enkelt, men fyldt med smag og lukkede jeg øjnene, kunne jeg snildt have befundet mig "hjemme" i Rom igen.

Det var midt i hedebølgen, så jeg havde ikke lyst til hverken kød eller en tung pastaret, så jeg valgte pizza for havde hørt så meget godt om deres pizzaer.



Pizza Pacha til 130,- kr. skuffede ikke! Bunden var tynd og sprød, tilpas med tomatsauce og ost, parmaskinken mør og lækker og smagte fantastisk sammen med den sprøde rucola & parmesan.

Desserten sprang vi over, og fortsatte i stedet over til cafeerne på det modsatte torv. Havde glædet mig til en stor kølende smoothie på Brøggeriet, men fik besked om, at de desværre lige havde slukket blenderen... Klokken var 21.20 og de lukkede først ved 23 tiden.

Det er 3. gang jeg bestiller en af deres blendede drinks, og får samme besked. Der står ikke noget i menukortet om, de kun produceres i et bestemt tidsrum - og jeg kan ærlig talt ikke se, hvor udfordringen i at sætte stikket i igen ligger??? Da jeg spurgte, trak tjeneren på skuldrene og det var så ligesom det.

Generelt var betjeningen sløv og ikke specielt serviceminded, lidt ligesom sidste gang vi var der, så vi blev enige om, at det var sidste gang, vi sluttede en god aften af der.

Hvad med jer? Hvor mange gange kommer i steder, hvor I egentlig ikke er helt tilfredse? Hvilke kriterier dømmer i ud fra; kvalitet kontra pris? Serviceniveau? Atmosfære/smiley? Eller?







Yndlings morgenmad...


Min absolut yndlings morgenmad om sommeren er denne:



Helt enkelt og alligevel smæk fyldt med smag.

Blåbær og hindbær er købt, men avlet i DK.
Brombær håndplukket af undertegnede i lokalområdet.
Opskriften på hjemmelavet müsli finder du her.
Sommer-idyl!

Hvad er din yndlings morgenmad pt.?




mandag den 11. august 2014

Res2ranten...


For et par uger siden, var vi i Haderslev på familiebesøg.
Haderslev er en super hyggelig by med masser af shoppingmuligheder på de brostensbelagte små gader, og så er området nede fjorden bare SÅ smukt.





Frokosten blev indtaget på Res2ranten, som ligger på et lille hyggeligt torv midt i byen. Jeg valgte deres Rustikke frokost platte til 125,- kr. og en iskold hvedeøl. Bortset fra vi ventede 40 min. på maden, så synes jeg platten var fin til prisen. 




Æg & rejer kan man jo næsten ikke lave forkert ;)
Fiskefileten var sprød, og fisken flagede fint. Remo'en en anelse tynd, men dejlig crunchy.
Bresaolaen var håndskåret og fyldt med smag. Jeg havde foretrukket lidt rucola og parmesanflager som garniture fremfor peberrod. Mest fordi kvaliteten af bresaolaen var så høj, og så synes jeg det var lidt synd ikke at holde det autentisk.
Tataren var super frisk, og rørt med lidt sennep, kapers og løg. Den fik mig til at love mig selv, at jeg snart vil lave tatar derhjemme - så alt i alt en rigtig god frokost :)



Sommerbrunch i gårdhaven...


Det bedste ved mit lille hus er næsten gårdhaven, som jeg fik anlagt sidste år. Der er stort set sol hele dagen, og jeg elsker at sidde derude med en god bog imellem krukker med duftende roser, lavendler og smukke hortensia.

Forleden var min kusine inviteret til brunch - som naturligvis blev indtaget i gårdhaven - og der blev serveret følgende:




Scrambled egg af æg fra bondemandens fritgående høns. 
Noget af det, jeg elsker allermest ved at være flyttet på landet er, at handle æg, frugt & grønt de små lokale steder hernede!

Brunch'en skulle være sund, så under røget filet m/røræg & champignon er der en skive ristet kerne rugbrød.