søndag den 26. februar 2012

Cosy Sunday...

Vågnede til det skønneste forårsvejr, og så kan man næsten ikke andet end blive overskudsagtig :)

Så mens jeg nød en god Nespresso latte, bagte jeg scones.

26. februar 2012


Så morgenmaden endte med at se sådan her ud:

26. februar 2012

Jeg brugte en opskrift fra Politiken, som James Price har lavet:

Scones, ca. 12 stk.

  • 220 g. hvedemel
  • 4 tsk. bagepulver
  • 25 g. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 50 g. koldt smør
  • 1,5 dl. kærnemælk


Mel, bagepulver & salt sigtes i en skål. Sukkeret røres i, og det kolde smør smuldres i, til blandingen ligner brødkrummer.

Rør kærnemælken i til blandingen samler sig til en blød dej.
Rul dejen ud på et melet bord, til den er ca. 1 cm. tyk, og udstik den i små runde kager på ca. 6 cm. i diameter.

Pensl scones'ene med lidt kærnemælk, og bag dem i forvarmet oven ved 200 grader i ca. 10 min.

Jeg brugte en hjerteudstikker, og fik 13 stk. ud af portionen.
Det er anden gang jeg bager scones, og ingen af gangene er de blevet lige så høje som dem man køber. Så næste gang vil jeg nok rulle dejen ud i ca. 2 cm. tykkelse.

De her smagte rigtig godt, bedre end den anden opskrift jeg brugte sidst, så dem vil jeg helt klart lave igen på et senere tidspunkt. Evt. med lidt grofthakket mørk chokolade i, uhmm...

Hvordan er DIN yndlings scone? Med chokolade? Rosiner? Tørrede tranebær? Nødder? Eller noget helt andet?

Har lige spist én til, med et tyndt lagt lemon curd og friske jordbær i skiver ovenpå. Det lærte jeg, dengang jeg boede i Australien :) Super kombination med den lækre nybagte scone, den syrlige lemon curd og så det friske jordbær, yummilicious!


Saturday...

Jeg elsker bare weekenderne, hvor der er god tid til at forberede en lækker morgenmad/brunch, og god tid til at sidde og nyde den i fred og ro.

Lørdagens brunch bestod af:

  • Nespresso latte
  • Friskpresset juice af grape & en træt appelsin
  • Græsk yoghurt m/frugtsalat af friske jordbær, ½ blomme & druer vendt i 1 spsk. ahorn sirup
  • Tortilla på Levebrød multikerne rugbrød m/røget filet

26. februar 2012


Stop spild af mad, er jo altid godt, så i stedet for at smide de modne bananer jeg havde ud, bagte jeg banan muffins. Der var en rest fyldte chokolader fra weekendens besøg, og jeg ved, jeg ikke får spist det, så det hakkede jeg og kom i sammen med en håndfuld hasselnødder.

25. februar 2012

Banan muffins - 24 stk.

  • 3 modne bananer
  • 2 æg
  • 200 g. sukker - brugte 150 g. brun farin og 50 g. gylden rørsukker
  • 300 g. hvedemel
  • 50 g. solsikkeolie
  • ½ stang bourbon vanille
  • ½ tsk. salt
  • 75-100 g. fyldte chokolader, groft hakket
  • 50 g. hasselnødder, groft hakket
  • 1 tsk. bagepulver

Æg og sukker piskes godt i foodprocessoren, tilsæt de modne bananer og kør dem til en lind masse. Jo mere moden bananerne er, jo mere smag. Bland bagepulver i melet sammen med salt og kør det med olien. Til sidst vendes den grofthakkede chokolade & nødderne i dejen. Fordeles i muffins formene, og bager ca. 15-20 min. i forvarmet ovn ved 200 grader.


Havde det ikke været fordi, jeg havde overmodne bananer, så havde jeg bagt en mindre portion. Men jeg gik bare ned til Else med nogle stykker, og resten kommer i fryseren. Har tænkt mig at lune dem tirsdag, hvor jeg får middagsgæster :)


Aftensmaden blev fuldkorns spaghetti & meat balls.
Det er bare en klassiker jeg ALDRIG bliver træt af :)


26. februar 2012


Meat balls:

500 g. hakket oksekød, 2-7% fedt
1 løg
125 g. frisk mozzarella i små tern
100 g. revet selleri
Frisk basilikum, finthakket
Salt & peber

Farsen formes til små boller, og enten steges eller bages i ovnen.
Gem overskydende kødsaft.

Tomatsaucen:

2 dåser cherrytomater på dåse
Lidt finthakket hvidløg
Friske krydderurter, jeg brugte: basilikum, timian & rosmarin
1 glas rødvin

Lad saucen koge ind, og tilsæt kødbollerne sammen med overskydende kødsovs.
Jeg stegte mine på panden i går, og kogte derefter panden af og kom det i tomatsaucen.

Riv lidt frisk parmesan over og pynt med basilikum lige inden servering.


Blev serveret med en lille salat:

26. februar 2012


Hjertesalat
Snackpeber
Grøn peber
Skalotteløg
Cherrytomater
Citronsaft, salt & hvidløgspeber

Early bird...


Kender I Early bird?
Ellers kan jeg kun anbefale, at I tjekker det ud!

I onsdags skulle jeg ud med en veninde, der ligesom jeg sætter stor pris på lækker mad. Jeg skulle finde et godt sted, og så endte det med, vi købte en early bird til Dag H. ude på Lille Triangel.

3 retter for 193,- kr. er det samme som en café burger og en cola vil koste, og man får væsentligt mere for pengene her!

Vi valgte begge tun til forret, og det er noget af det bedste tun, jeg har smagt længe. Stegt lige tilpas, og fyldt med smag, uhmm!

Tun: Lynstegt citronmarineret tun serveret med citronmayo, wasabimayo, hjertesalat, syltede løg, sesam tuilles, dild og kørvel.

22. februar 2012


Til hovedret valgte min veninde oksemørbrad, og jeg sprang på vildsvinet.

Mit vildsvin var så mørt, det faldt af benene, og det fedt der jo er på vildsvin, var nemt lige at skære fra. Saucen var indkogt, og fyldt med smag - jeg ville ønske, jeg kunne lave sådan en sauce.

Min venindes oksemørbrad var stegt perfekt, og jeg hørte ikke andet end positive nydelyde fra hende ;)

Vildsvin: Ølbraiseret vildsvinebryst serveret med kartoffelpure, pak choi, pastinakker, karse og sauce.

22. februar 2012


Til dessert valgte hun chokolade fondant, og jeg panna cotta.

Ind kom denne servering. Panna cottaen var fin, bærsorbeten virkelig lækker og de små dutter bærcreme smagte helt vildt lækkert. 
Tuillen smagte en anelse brændt, men jeg har ladet mig fortælle, at det jo ofte sker, når sukkeret varmes så hårdt op i ovnen.

Min venindes cholade fondant var også helt perfekt - da hun skar i den, løb der flydende chokolade ud lige som der skal.

Pannacotta: Vanilje panna cotta serveret med bærsorbet, bærcreme, krokant og tuilles.

22. februar 2012
Som I kan se, var portionerne bestemt ikke små - tvært imod!

Jeg spiste hele forretten - rub og stub uhmm... men kun den ene af de tre kartoffelmos ø'er, da der også var et lækkert reelt stykke vildsvin under det store stykke man kan se + pastinakker.

Vi sad længe over maden, og så gled desserten jo også ned uden problemer... haha

Så tjek early bird tilbuddene ud, hvis I skal ud. Lad jer ikke skræmme af, der kun er vist man kan betale med Mastercard og Visa, den kan sagtens tage Visa dankort også fandt vi ud af :)


torsdag den 23. februar 2012

Being addicted...


Før jul købte jeg en wii til os på arbejde. Den var ment som lidt adspredelse i en travl hverdag, ligesom bordtennisbordet. Tænkte det var en drengeting, for mine mandelige kollegaer var helt vilde :)

I slutningen af januar var der fredagsbar, hvor der vi udover at slå Katten af tønden, også havde Wii konkurrence. Det var første gang jeg spillede, og nøj hvor var det sjovt!

De sidste to uger, har jeg spillet dagligt med vores runner. Jeg får naturligvis bank, men trøster mig med, at jeg jo altså heller ikke er vokset op med Wii som han - jeg kunne jo være hans mor, sådan teoretisk set...

Den seneste uge kan jeg mærke, jeg så småt har udviklet et afhængigheds forhold til Wii. Jeg bliver irriteret, når mødelokalet er optaget af møder, for jeg vil spille tennis! Pludselig hører jeg mig selv, stoppe kollegaer der er på vej derind og bede dem om, at tage det andet mødelokale, så jeg kan spille... Forsvarer mig selv med, at det jo bare er interne møder, så de behøver jo ikke nødvendigvis optage lige "mit" mødelokale...

Jeg spørger vores runner i tide og utide, om vi ikke lige skal spille... Bare et enkelt lille spil... Jeg bliver jo aldrig bedre, hvis jeg ikke øver mig... Og når han ikke lige bider på den, så lokker jeg med sodavand, frokost eller tidligt fri... Han er den bedste runner, og ender altid med overbærende at sige: Okay så da, når du så gerne vil, og jeg behøver altså ikke noget for det, Gitte... og i mit stille sind elsker jeg ham for det!

Han er den bedste runner! Han griner bare, når jeg råber og skriger under spillet, kæmper forgæves, bander & svovler, og slår ham med controlleren - jeg går jo op i det for pokker!

Når jeg flipper helt ud, spiller han bevidst dårligt, så jeg får point! Så råber jeg endnu højere, for der er jo ikke noget værre end pity points, vel! Man skal vinde dem square and fair jo... prøver jeg - råbende... at forklare ham.

Jeg bliver langsomt bedre... det bedyrer han selv, mens han kigger på mig med store blå øjne, nikker anerkendende og siger: god baghånd, Gitte! Jeg lapper det hele i mig, og stråler som en lille sol, indtil han kigger alvorligt på mig, og siger: Nu er det sidste spil, ikke Gitte! Prøver at lokke ham, forklarer ham, han blot skal være glad for hans chef foreslår at spille Wii fremfor arbejde. Så kigger han på mig  - på den der overbærende måde, og siger: Men Gitte, du ved jo godt, at deadline er snart - du har jo selv sat dem.... Så må jeg kvitterer med et "nu holder du op med at være så fornuftig, du er kun 20 år!"...  "vi spiller bare lige indtil jeg vinder..."

"Jamen, så bliver vi jo aldrig færdige", siger knægten. Ikke hoverende, blot konstaterende... Så indførte jeg, at han skulle spille med handicap! Siddende på en stol, og den ene hånd foran højre øje, som han svor er hans bedste øje! 

Så gik jeg sejrsstolt ud af lokalet, og forklarede ham, at hvor der er vilje er der jo vej.... Det ER vise ord, haha :)

Efter han var gået hjem i går, løb jeg ind og lånte spillet med hjem. Jeg har nemlig lånt yndlings nevøens Wii...  Og når jeg spiller solo mod Wii'en går det jo meget bedre - her er beviserne ;)

22. februar 2012

22. februar 2012

22. februar 2012

Hvad med jer? Hvordan lader I op på jeres arbejde i løbet af dagen?


Yndlings nevøen...

Ferien gik alt for hurtigt, og det var nu ikke fordi, jeg var fuldstændig elektrisk over, at skulle tilbage på job mandag morgen. Det hang nok også sammen med, at yndlings nevøen, hans mor og far stadig lå og boblede, og det trak også lidt for at tilbringe dagen sammen med dem end arbejde...

Men jeg kom dog ud af døren, og dagen på kontoret gik fint :)

Jeg kom hjem til hjemmebagte kanelsnegle, som yndlings nevøen havde lavet tidligere på dagen, og han havde gemt 2 stk. til hans moster! Hvor sødt & var det lige?

20. februar 2012


Den ene kanelsnegl var på vej ned i min mave, da jeg fotograferede den resterende, uhmm...

Og Møffe stod i køkkenet og lavede stegt flæsk m/persillesovs, så jeg skulle bare lige bevæge mig fra sofaen og ud til et veldækket spisebord - hvor skønt var det bare lige? 

Desværre glemte jeg at tage billeder af den stegte flæsk, for jeg gik bare direkte ombord i de sprøde stykker, for jeg var sulten. Eller så sulten, som man nu kan være, når man kort forinden har spist to små kanelsnegle... ;)

Og bagefter kunne jeg slå mave i sofaen, og nyde mine fine gaver. Blandt andet dette smukke "fuglebur",  som jeg har været forelsket i lige siden, jeg så det første gang nede hos Møffe. Nu var hun så blevet "træt" af det, og så fik jeg det! Lucky me altså :)

20. februar 2012

Nu står det så fint på det lille sybord og pynter, og hver gang jeg kigger på det, tænker jeg på familien :)


søndag den 19. februar 2012

Besøg fra det Sønderjyske...


Fredag aften fik jeg besøg af Møffe, svoger & yndlings nevøen fra det Sønderjyske. De ankom ved 20.30 tiden, og med inspiration fra Else, valgte jeg at lave landgangsbrød. Totalt flashback til min barndom :)


Denne her var til Else :) 
Der var æg m/rejer, hamburgerryg m/italiensk salat, røget rullepølse m/sky & rødløg, leverpostej m/champignons & bacon, roastbeef m/remo, ristet løg & peberrod og til sidst fransk brie m/valnødder i sirup:

17. februar 2012


Der var også nogen med flæskesteg m/rødkål & hjemme syltet rødbede:

17. februar 2012


Og spørg lige, om jeg blev forkælet!!!!
Møffe havde poserne fyldt med dejlige gaver, men den bedste var nu denne:

Mega Mussel Pasta tallerken!

17. februar 2012


Glæder mig sådan til at tage den i brug!

17. februar 2012


Møffe ved, jeg elsker æsker, så hun havde disse fine æsker i pink/lilla nuancer med også:

17. februar 2012


Og disse her i lækre grønne nuancer:

17. februar 2012

Skønt at blive forkælet :)

Weekenden er gået alt for hurtigt, og i morgen skal jeg på arbejde efter en dejlig uges ferie... Lige nu synes jeg godt nok, det er lidt svært at finde motivationen - men mon ikke den kommer i morgen tidlig? I hope so :)


Besøg hos Blomsterberg's...


Forleden var vi forbi Mette Blomsterberg's lille butik i Grønnegade, og det kom der disse billeder ud af:

17. februar 2012


Jeg må helt klart derind igen, og smage hendes Sarah Bernard kager.

17. februar 2012

17. februar 2012

17. februar 2012

17. februar 2012


Selv emballagen var gennemført.

17. februar 2012


Vi købte et stykke Trøffellagkage:

17. februar 2012


Og nu det er Fastelavn, så måtte jeg bare smage hendes fastelavnsbolle:

17. februar 2012

Bollen var fyldt med lækker flødecreme, hjemmelavet hindbær marmelade, lidt knust makron og grov hakket chokolade:

17. februar 2012

17. februar 2012

Og så købte jeg disse 6 små stk. petit fours til weekenden:

17. februar 2012


Denne her er fyld med en let & lækker citroncreme på en lille marcipanbund, overtrukket med hvid chokolade og drysset med frysetørret rabarber:

17. februar 2012


Og denne her er en miniature udgave af den klassiske Sarah Bernard kage:

17. februar 2012


Og så købte jeg et lille glas frysetørret hindbær med hjem:

17. februar 2012


Og disse to trøffelkugler, som er en luksus udgave af en romkugle.
Disse havde en let smag af appelsin:

17. februar 2012


Så I weekenden har jeg kunne forkæle mine Sønderjyske gæster med blandt andet dette fad:

17. februar 2012

Copenhagen Dining Week - vol. 3


Jeg har skrevet flere indlæg om søde Else Pelse, og vores hyggelige naboskab, som jeg sætter stor pris på :)

Else kan man regne med, uanset om jeg ringer på hendes dør kl. 5 om morgenen, fordi jeg havde glemt min nøgle, eller har brug for en pålidelig kattepasser. Jeg kan også regne med hende, når vaskemaskinen pludselig strejker, eller jeg midt i en opskrift finder ud af jeg ikke har nok mel hjemme osv. osv. osv.

Så jeg havde inviteret Else med på Il Senso i forbindelse med Copenhagen Dining Week.

Som nævnt tidligere, fik jeg først booket nogle dage efter billetterne til CDW blev frigivet, så udvalget var ikke så stort længere. Il Senso blev valgt ud fra deres menu, for jeg elsker lam!

Il Senso er først og fremmest en Italiensk vinbar med et stort udvalg i vine, og derfor et begrænset menukort. Der er få men lækre klassiske retter at vælge imellem, og kvaliteten matcher priserne fint.  Stedet har en super hyggelig atmosfære og er dejlig uformel.

(Klik på collagerne for større billede)

17. februar 2012

17. februar 2012

Forretten var Anti pasti misto

Prosciottu di Parma, en lille skål med strimler af marineret peberfrugt i bunden, en grillet artiskok og balsamico marineret løg, grana med lidt glaceret valnødder, crostini og en super lækker grov pesto. Der blev serveret ekstra brød on the side. Brødet smagte svagt af krydderi, tror det var oregano.

17. februar 2012


Hovedretten var Stinco di Agnello

Lammeskank braiseret i rødvin og balsamico. Serveret med balsamicokogte kartofler & salat af rødbeder.

17. februar 2012

Lammet var mørt som smør, og smagte fantastisk!

17. februar 2012


Desserten var en klassisk vanilje panna cotta

17. februar 2012

Vi var der til frokost i fredags, så vi havde ikke lyst til den helt store vin menu. Jeg fik et glas prosecco "Treviso", Bortolomio og Else et glas vin.

Betjeningen var meget ung, og vi blev overladt til os selv, efter drikkevarerne var kommet på bordet. Men det gjorde faktisk ikke noget, da vi så kunne sludre i fred og ro.

Maden var rigtig lækker, og klart et sted, jeg godt kunne finde på at komme igen, hvis jeg fik trang til et godt glas vin og lidt anti pasti.

Imens vi var der kom garderne forbi udenfor, og det gjorde bare den samlede oplevelse endnu hyggeligere :)


torsdag den 16. februar 2012

Copenhagen Dining Week - vol. 2


Hvor priviligeret er man lige, når man både har ferie og igen skal ud at spise en 3 retters menu i godt selskab? :)

I går var vi på Bistrot Bobo på Østerbro.


15. februar 2012

Valget faldt på Bistrot Bobo,  dels på grund af de gode ting jeg havde hørt om maden, og dels fordi jeg elsker det Franske køkken næsten lige så højt som det Italienske.

Bistrot Bobo var absolut ikke fancy på nogen måder, men hyggelig og afslappet. De har deres egen legekrog til børn, og for småbørns familier må det være skønt med et sted, hvor man ikke kun kan få dejlig mad, men hvor børnene også kan lege frit.

Vi sad heldigvis i modsatte ende af legekrogen, haha

Efter vi blev seated, kom der hurtigt vand og brød på bordet.
Kort tid efter blev denne fine forret serveret. Vi drak den skønne scilienske hvidvin Pieno Sud Bianco, IGT til.

Anderillette med sprød salat & valnødder

15. februar 2012

Jeg synes, de små glas med patentlåg er super dekorative!
Der var drysset lidt for meget salt over rilletten & salaten til min smag, men ellers var forretten fin.

15. februar 2012


Hovedretten var super lækker! 
I mandags var det svinekæber, i går oksekæber - begge dele smager helt fantastisk. Åh hvor jeg bare elsker slow food!

Braiserede Oksekinder serveret med perleløg & saltbagt selleri

15. februar 2012

Desserten blev præsenteret sådan her.
De karameliserede mandler var super lækre, og løftede helt klart den enkle ret.

Karamelæble med fromage frais & crumble

15. februar 2012

Hvis man gerne vil spise lækker fransk mad til rimelige penge i afslappet og børnevenlig atmosfære, så er Bistrot Bobo stedet.

Der var åbent vindue, så man kunne følge lidt med i køkkenet, og det er jo altid spændende. Jeg ville ikke have noget imod, at spise der igen, for maden var virkelig god, men jeg ville nok hellere prøve deres søster restaurant, No. 1 i Århusgade i stedet.

Jeg var fuldstændig forelsket i de små glas med patentlåg, så sådan nogle skal jeg helt klart ud og have fingrene i. Tænk bare på alle de muligheder der er for at serverer lækre retter i dem :)



onsdag den 15. februar 2012

Copenhagen Dining Week - vol. 1


Havde lykkeligt glemt hvornår Copenhagen Dining Week startede, men læste så heldigvis dette indlæg hos SushiStegen, og skyndte mig at bestille. Desværre var de steder, jeg aller helst ville have været så allerede optaget... Men da der jo er et stort udvalg at vælge imellem, fik jeg alligevel bestilt til nogle gange...

Første oplevelse var hos Numéro 64 på Østerbrogade. 
Jeg har været her en del gange, mens stedet stadig fungerede som Restaurant, og har kun meget positive minder. 

Modtagelsen var som altid rigtig fin - faktisk stod der en ung pige, og nærmeste hoppede på stedet af iver, for at vise os hen til vores bord. Dejligt med lidt engagement, tænkte jeg bare.

Vi startede med et glas cava, og fik samtidig serveret lidt brød.

13. februar 2012


Efter ca. 10 minutter fik vi serveret denne super lækre forret:

Koldrøget laks fra Rossini Caviar med peberrod, kål og dild
13. februar 2012

Vi havde bestilt et glas Chardonnay til forretten, men da den kom forholdsvis hurtigt, havde vi faktisk bare drukket cava'en til forretten.

Vi sad så og hyggesludrede, og tænkte i første omgang ikke over, at dem der var kommet efter os, allerede havde fået deres hovedret.
Det ironiske er, at tjeneren flere gange kom hen til bordet, og spurgte om alt var ok og om vi manglede noget. Hmm ikke andet end lidt mad, svarede jeg. Så kiggede hun på mig, og forsikrede os om, at vi skam ikke var glemt - men der var gået kaos i det ude i køkkenet pga. travlhed osv. men vores mad var lige på trapperne.

Der sad to super søde mænd ved bordet ved siden af, som rent faktisk tilbød os deres hovedret - det kan man da kalde service ;) Men det takkede vi naturligvis pænt nej til. Vi håbede jo stadig vores hovedret kom på et tidspunkt.

Da der var gået 50 minutter kom den glade tjener hen, og spurgte forundret, om vi stadig ikke havde fået vores hovedret? Øh nej, svarede vi, og begyndte at overveje om det var en joke... Hun stod hovedrystende og sagde, det forstod hun ikke. Så spurgte jeg lige ud om det var en joke, for der var 2 tjenere til lokalet, og hun havde den halvdel, hvor vi var placeret - så hun ville jo vide hvis maden kom...

Hun undskyldte så, og gik ud for at spørge i køkkenet.
Vores hovedret kom så efter et par minutter, og blev serveret med en stor undskyldning.

Heldigvis var hovedretten værd at vente på!
Kæberne var super møre og persille-skyen fyldt med smag.
Dog så jeg ikke skyggen af morkler i min portion, men maden var bestemt værd at vente på! Rodfrugterne var dampet så der stadig var bid i, og det smagte virkelig lækkert!

Braiserede svinekæber med morkler, rodfrugter og persille-sky
13. februar 2012

Grundet den lange ventetid på hovedretten, og at næste seating kom indenfor kort tid, var tjeneren flere gange henne og se, om vi var færdige med maden, så hun kunne bærer vores tallerkener ud. Det var lidt ærgerligt og ødelagde den ellers afslappede atmosfære.

Så da hun gik med vores tallerkener, kom hun direkte tilbage med desserten.

Desserten var 3 forskellige kugler is, som også smagte super godt.

"Jacob og Jakob Icecream"
Vava'u vanilleis, chokoladeis og passionsfrugtsorbet.


13. februar 2012

Iskuglerne var faktisk ret store, og det var virkelig noget af det bedste is, jeg nogen sinde har smagt. Den mørke chokoladeis var ikke for tung, men smagte lige tilpas. Vanillien super lækker, og så gemte jeg passionsfrugten til sidst. Fyldt med smag og let syrlig, passede lige til mine smagsløg - min veninde synes, den var lige syrlig nok til hendes smag.

Samme moment vi lagde skeen, stod hun med regningen.
De havde trukket vores hvidvin fra som plaster på såret for den lange ventetid.

Jeg vil nødig lyde som en sur gammel dame, men det ødelagde altså oplevelsen, at vi ventede så længe. Vi nåede det til tiden, men havde jo heller ikke noget andet alternativ end at spise hurtigere - overvåget af tjenere, som jo også var presset og skulle rydde af til næste seating.

Var der gået et eller andet galt i køkkenet kunne jeg forstå det, men eftersom hun blot serverede hovedretterne til de andre borde, så synes jeg der gik alt for længe, før hun rettede op på fejlen. Det ene af bordene havde knap sluppet bestikket fra forretten, før deres hovedret stod på bordet, og kommenterede det.

Måske havde jeg for høje forventninger, fordi jeg har haft så mange succesoplevelser der tidligere? Anyway så var maden stadig super lækker, men betjeningen langt under middel, og ødelagde helt klart den samlede oplevelse. 

Heldigvis behøver jeg ikke tage stilling til, om jeg vil spise der igen, da restauranten kun var åbent i forbindelse med Copenhagen Dining Week, og ellers kun bliver brugt til at leje ud til fester osv.

På vej tilbage til bilen, gik vi forbi den charmerende Brumleby. En lille super hyggelig charmerende oase midt på Østerbro.

13. februar 2012


Hvad med jer? Har I været til Copenhagen Dining Week?