fredag den 27. april 2012

Lazy Friday...


Hyggelig afslutning på en travl uge med kolde øl, chips og gang i de forskellige spil. Nogen spillede back gammon, andre bezzerwizzer, det nye bordfodbold var også i gang, og på xboxen blev der spillet golf og tennis.

Så kom ikke fra arbejde tidligt, som jeg ellers havde planlagt, men pyt for vi havde det super hyggeligt :)

Jeg var ikke lige in the mood til at stå længe i køkkenet, så aftensmaden blev en taster-boks fra We Do Food med tre lækre salater, og så stegte jeg en supermør wienersnitzel med lidt kapers og høvlet peberrod.

27. april 2012


Den første salat var med hvedekerner, fine agurktern, græskarkerner og cherrytomater:

27. april 2012



Sprød blomkål, grønne bønner, karse og ristet sesam vendt i Skyr:

27. april 2012



Den sidste med fintsnittet hvidkål, krydderurter, ristede hasselnødder og tranebær vendt i en mild vinagrette med sennepsfrø:

27. april 2012

Det er ingen skam at benytte sig af take away, så længe det holder denne lækre kvalitet! Så har du ikke været forbi We Do Food på Halmtorvet 21 endnu, så er det klart et besøg værd. Foruden de færdige salater, kan du blande din egen salat med dine sprøde grøntsagsfavoritter. Der er også altid lækkert brød, og et lille udvalg i lækre cupcakes m/frosting, romkugle eller f.eks. jordbærtærte - alt sammen hjemmebagt! 

Og er du dernede, så husk at få et salat-rabatkort.
Det kan godt betale sig, for når du først har smagt deres lækre salater, kommer du helt sikkert igen :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du tog dig tid til at lægge en kommentar :) Vil glæde mig til at læse den! /Gitte